Velkommen til Godset/Møllen

Afdelingen Godset/Møllen er en behandlingsafdeling med plads til i alt 14 unge, der er kriminalitetstruede eller idømt en ungdomssanktion under Fase 2-ordningen.

Godset/Møllen er et socialpædagogisk døgntilbud til unge mellem 12 og 18 år med sociale problemstillinger. Et ophold på afdelingen varer typisk mellem 1 og 3 år.

Mål med indsatsen

Vores mål er, at den unge skal kunne navigere i sit eget liv. Det gør vi ved at tilbyde et behandlingsforløb, der er målrettet den enkeltes problemer og præmisser i ungdomssanktionen. Vi skaber endvidere et læringsmiljø, som den unge kan udvikle sig i, og vi får afklaret uddannelsespotentialet. 

Pædagogikken

Vi anvender kognitiv miljøterapi blandt andet med fokus på omsorg, tryghed, ro til udvikling, anerkendelse, faste strukturer og "tydelige" voksne. 

Personalet

Personalet arbejder i selvstyrende teams med fokus på individuelle faglige specialkompetencer. Afdelingen er underlagt supervision, så medarbejderne er fagligt og mentalt klædt på til at løse opgaverne på en ordentlig måde. 

Du kan med fordel læse ydelsesbeskrivelsen, som går i detaljen med vores tilbud: