Anti­mobbe­strategi

I forhold til loven om forebyggelse af mobning i skolen, er det for os afgørende at tage udgangspunkt i elevens trivsel og i institutionens værdier.

På Fårupgård Ungecenters Interne Skole har vi sårbare elever, og det er afgørende, at vi som voksne tager ansvar for de rammer, vores elever indgår i læringsmæssigt og socialt.

Alle børn har ret til at være trygge og at være en del af fællesskabet. At blive mobbet, at blive udskilt fra fællesskabet er en traumatiserende oplevelse for alle uanset alder.  På den Interne Skole tolererer vi ikke mobning. Hvad er mobning, og hvordan skal vi forstå mobning? Børn kan være hårde ved hinanden. De driller og udfordrer hinanden. Når drillerierne bliver vedvarende, når tonen bliver grovkornet og når et barn bliver udelukket fra fællesskabet, så er der tale om mobning. Mobning er et gruppefænomen. Mobning forudsætter mere end blot et offer og en mobber, nemlig tilskuere eller medløbere, som mere eller mindre bevidst accepterer udstødelsen eller nedværdigelsen af et eller flere af gruppens medlemmer.

• Mobning foregår i og omkring et gruppefællesskab både off- og online, hvor flere personer har mere eller mindre synlige og skiftende roller.
• Mobning kan være en måde at skabe et fælleskab på, når det ikke lykkes at samles i fællesskaber om andre emner/aktiviteter.
• Uanset om mobningen foregår via digitale medier eller i andre fora, kan mobbeårsagen ikke udelukkende tillægges enkelte individer.
• Mobning er det synlige tegn på, at der er en ubalance i den sociale sammenhæng barnet indgår i.

På hele Fårupgård Ungecenter arbejder vi for at skabe inkluderende fællesskaber. Det betyder at der skal være plads til forskellighed. Plads til alle børn og unges forskellige interesser, kompetencer, styrker og udfordringer. Plads til at vi ser forskellige ud, kommer med forskellige baggrunde, og lever forskelligt. Vi har samme værdi som menneske. Samme ret til at være trygge og en del af fællesskabet. Det er særlig vigtigt i forhold til vores målgruppe af elever.

Formålet med antimobbe-strategien er at sikre, at der bliver handlet på ubalance i fælleskabet. Når børn føler sig mobbet, er det de voksnes ansvar at hjælpe barnet og fællesskabet. Derfor har vi følgende målsætninger:

• Vi har en forebyggende indsats mod mobning.
• Opstår mobning så handler vi på den.
• Når vi taler om mobning, så forstår vi det som en ubalance i fællesskabet.
• Børn som bliver mobbet eller mobber får hjælp af de voksne.
• Fællesskaber i ubalance får hjælp af voksne.
• Indsatsen mod mobning er et fælles anliggende for skolens ansatte, elever og afdelingernes personale og forældre til dagelever.
• Indsatsen mod mobning er som udgangspunkt et samarbejde mellem skole og hjem, hvad end det er afdelingerne, hvor børnene bor eller dagelevernes hjem.

Ledelsen:

• Italesætter at skolen og institutionen er et inkluderende fællesskab.
• Italesætter at mobning skal ses i sammenhæng med en ubalance i fællesskabet.
• Tager ansvar for, at alle medarbejdere på såvel skole som institution, elever og forældre til dagelever forstår deres rolle i den forebyggende indsats mod mobning.
• Sikrer at antimobbestrategien er kendt af ansatte, elever, personalet på afdelingerne og forældre.
• Prioriterer at hele personalegruppen på Fårupgård Ungecenter løbende arbejder med at skabe og fastholde fælles værdier, som skolen/institutionen skal bygge på, så der er en fælles forståelse for, hvordan de gennem deres holdninger og handlinger kan skabe og fastholde en inkluderende skole-og klassekultur.
• Sætter fokus på, at medarbejderne arbejder med digital dannelse og god digital opførsel, så eleverne lærer at arbejde systematisk, kritisk og innovativt i digitale sammenhænge, og at de lærer at begå sig sikkert, hensigtsmæssigt og etisk korrekt på sociale medier, herunder i forhold til deling af krænkende beskeder og billeder.

Personalet i skolen:

• Anvender den faglige viden der er omkring mobning og trivsel i fællesskabet.
• Arbejder forebyggende og indgribende i forhold til mobning ud fra en forståelse af, at mobning er udtryk for ubalance i fællesskabet.
• Inddrager elever, afdelingernes personale og forældre til dagelever i arbejdet med at skabe balance og god trivsel i fællesskabet.
• Formulerer sammen med elever årligt mål og handleguide for klassefællesskab og trivsel.
• Medvirker til, at skolens fælles værdier er synlige og retningsgivende for samværet i skolens hverdag.
• Tager ansvar for kvaliteten af samværet i fællesskabet ved at være en tydelig klasserumsleder.
• Arbejder bevidst med elevernes digitale dannelse og god digital opførsel, og er tydelig i sine anvisninger om etisk korrekt adfærd på digitale medier.

Eleverne:

• Er bevidste om deres egen rolle og ansvar i forhold til mobning. Er eleven: offer, mobber, medløber eller passiv. Den voksne har en særlig rolle som støtte i dette. Der tages udgangspunkt i den enkelte elevs muligheder for bevidstgørelse og forståelse.
• I samarbejde med medarbejdere og ledelse sættes der i klasserne fokus på elevernes trivsel, inkluderende fællesskaber og mobning samt på gode omgangsformer både fysisk på skolen og på de sociale medier.
• I arbejdet med den sociale og personlige udvikling i klasserne sættes der fokus på, at eleverne handler på situationer, både off- og online, der er grænseoverskridende, og siger fra, også når de ikke selv er involveret i problemet.
• Alle elever opfordres til at involvere voksne ved problemer med mobning og ensomhed.

Afdelingens personale og forældre til dagelever

• Være opmærksom på, at de selv er vigtige rollemodeller, som vores børn/unge identificerer sig med, iagttager og lærer af.
• At afdelingernes personale og dagelevernes forældre tager medansvar og engagerer sig i hele børnegruppens trivsel, og at afdelingernes personale søger at motivere deres børn/unge til at interessere sig for alle børn/unge i børnefællesskaberne.
• Understøtter inkluderende børnefællesskaber ved på afdelingerne at sætte fokus på, at der skal være plads til forskellighed.
• Bidrager til trivsel gennem drøftelser i skole-hjem-samarbejdet: Reflekterer over egen og andres holdninger til børnefællesskaber, drøfter hvordan elevernes trivsel styrkes, samt hvordan konflikter og mobning forebygges og håndteres.
• Har fokus på at børnene på institutionen lærer at løse konflikter selv og sammen med jævnaldrende og inddrager voksne, når der er behov for det.
• Personalet på afdelingerne og dagelevernes forældre snakker løbende med deres børn/unge om, at hvis de eller andre børn mistrives på grund af mobning eller ensomhed, skal de søge hjælp og støtte hos en voksen, de har tillid til.
• Samarbejder med skolens medarbejdere, hvis der er bekymring om, at der foregår mobning, eller at der er børn, som står uden for fællesskaberne.
• Er nysgerrige på børnene/de unges digitale liv, og løbende taler med dem om, hvordan de bruger de sociale medier på en god og respektfuld måde med henblik på at undgå deling af krænkende beskeder og billeder.

Det er vigtigt, at tiltag ikke rettes mod enkeltindivider, men mod den destruktive kultur i gruppen. Håndtering af mobning kan ske via tre trin:

1. En analyse af problemet forud for valg af håndteringsstrategi.
2. Planlægning af tiltag.
3. Evaluering og opfølgning.

Skolen skelner mellem initiativer, der er kortvarige, og initiativer, der imødegår det bagvedliggende problem bag det konkrete tiltag af mobning. Begge dele er nødvendige.

Hvordan griber vi ind, hvis vi oplever mobning eller digital mobning

Ledelsen

Ledelsen er ansvarlig for, at der udarbejdes en handleplan senest 10 arbejdsdage efter, at der er konstateret problemer med det psykiske undervisningsmiljø, herunder tilfælde af mobning. Handleplanen skal indeholde konkrete tiltag om, hvordan problemerne effektivt bliver stoppet. Foranstaltningerne i handlingsplanen kan være kort – og langsigtede og kan ligge på skole -, klasse- eller individ-niveau. Institutionen skal selv vurdere, hvilke tiltag, der bedst muligt, kan løse problemerne i det konkrete tilfælde.

Medarbejderne

• Tager ansvaret for at løse ubalancen i fællesskabet på sig.
• Sikrer at eleven, der bliver mobbet, kommer til at tale med en medarbejder, eleven har tillid til.
• Tager kontakt til offer, mobber og afdelingerne, hvor de unge bor eller dagelevernes forældre.
• Inddrager efterfølgende det fællesskab som offer og mobber er en del af, og iværksætter handleplan som skal sikre, at der bliver arbejdet med ubalancen i fællesskabet.
• Handleplanen bør involvere hele børnefællesskabet, klassens lærere, afdelingerne hvor de unge bor, dagelevernes forældre samt evt. andre fagpersoner.
• Løbende status og evaluering af handleplan med relevante parter.

Eleverne

• Bliver bevidst om egen rolle og tager ansvar for egne handlinger, eller manglende handlinger.
• Finder tilbage til de værdier og den adfærd, som klassen har talt om (jf. forebyggende indsats).

Afdelingens personale/forældre

• Bakker op og bidrager konstruktivt til den handleplan, der iværksættes.
• Snakker med eget barn/ung om mobningen, om plads til forskellighed, og om hvad de selv og deres barn/ung kan bidrage med for at genskabe balancen i fællesskabet.