Undervisningsmiljøvurdering

I tilbagemeldingerne fra trivselsundersøgelsen beskriver eleverne, at det gode undervisningsmiljø er kendetegnet af en klasse, hvor man samarbejder og udviser tolerance. Der skal være god undervisning, hvor eleverne kan være med til, at bestemme indholdet i undervisningen og lærerne og pædagogerne skal skabe tryghed og være til at tale med. 
I forhold til vores skole er tilbagemeldingerne overvejende positive. 

Samlet gengivelse af tilbagemeldingerne: 

Det fysiske: 

• Klasselokalerne er gode, men alle elever savner gardiner i den nye skolebygning. 
• Møblerne er standard. Det er rart at sæderne kan vippe, men eleverne ønsker hjul og noget at lægge fødderne på.
• Udearealerne er for dårlige. Der er ikke noget at lave og der er ikke noget overdækket sted at være, hvis man ikke ryger. Der mangler udendørs møbler at sidde ved og der mangler klatreredskaber og steder man kan bruge sig selv fysisk og lege. 
• Fællesarealerne mangler hygge, hyggekroge og bløde møbler. 
• Toiletterne er rene. Det er dejligt de er kønsopdelte, men der mangler vinduer og udluftning, det er ikke rart at skulle efterlade et toilet der lugter, direkte ud til fællesrummet.

Trivsel: 

• Trivslen oplever næsten alle er et fokus, eleverne nævner trivselssamtaler som positivt element, at personalet afstemmer sig og ikke presser på, at der bliver morgenhumør, at personalet nusser og spørger ind til eleverne og lytter. Enkelte efterspørger endnu mere brug af humørbarometeret op ad dagen. 
• Hovedparten af eleverne oplever at de tilbydes den hjælp de har behov for. 
• Mange får den hjælp de har behov or, men flere ytrer også at det ville være dejligt hvis der altid var en lærer eller pædagog til at hjælpe lige nu og her, at der ikke var andre der også skulle have hjælp. 
• Konflikterne får eleverne hjælp til at løse, en del elever oplever aldrig at være i konflikter. 
• Stort set alle elever oplever at være trygge i skolen, kun én svarer bestemt nej. 

Forhold til personalet:

• Undervisningen er ofte god, men flere siger at der er planlagt for lidt og der er for meget tid med belønning og uden program. Det ville være bedre at være mere i gang fagligt. 
• Hjælpen er tilgængelig i tilstrækkeligt omfang, men det er ikke altid at eleverne får spurgt specifikt til den og derfor kan de godt opleve at der er noget de ikke får hjælp til. 
• Alle elever kan lide én eller flere personaler i skolen, ingen svarer at de ikke kan lide nogen. 
• Nærmest alle elever svarer at de har tillid til mindst én voksen, flere har tillid til flere eller mange voksne. Kun én elev svarer ikke at have tillid til nogen fra skolens personale.

Støj og uro:

• Flere oplever larm, men trives i den. Flere er bevidste om selv at lave den. 
• Få har brug for decideret ro til at lærer, disse har typisk strategier til at skabe ro, fx med egen musik i ørene eller arbejde i grupperum med ro. 
• Hovedparten af eleverne kan selv skabe den ro de ønsker, to elever oplever ikke at få den ro de har behov for.
• Alle ved hvor de kan finde ro, men ikke alle har lyst til at trække sig fra fællesskabet for at få den ro. 
• Mange elever oplever at personalet kender deres individuelle behov. Få elever oplever at personalet ikke kender deres specifikke behov for ro, mest fordi de ikke selv eksplicit italesætter deres behov. 

Medindflydelse: 

• Eleverne oplever at der bliver lyttet til deres ønsker om emner, ture og fagligt indhold, "det kan ikke blive bedre end det er" som én elev skriver. 

"I hvor høj grad, skala 1-10 (1 er lidt, 10 er meget) kan du påvirke følgende: (Gennemsnit af besvarelserne)

• Årsplaner: 4
• Undervisningsforløb: 4
• Pauseaktiviteter: 8
• Trivselsarbejde: 6
• Ture ud af huset: 5

Under ordet er frit: 

• Der ønskes fokus på at det er dyrere at købe sig fri for at være sammen med en ven end alene. 
• Trampolinen skal efterses
• Hængekøjer at ligge sammen i 
• Mere samvær på tværs af klasserne
• Spisning på samme tid for alle, så vi kan være mere sammen på tværs

Vi kan konstatere følgende positive og negative sider ved elevernes undervisningsmiljø 

Mangelsiden:

• Mangler gardiner
• Ønsker bløde og hyggelige møbler i fællesrum
• Udendørsmøbler
• Gynger til fødderne
• Bænk i rygeområderne
• Hynder til stolene
• Vippefodskamler 
• Noget at ligge på 
• Ny dug til trampolinen 
• Afskærmning til bolde ved hækken
• Andre muligheder for møbler i klasserne 
• Udeaktivitet til fysisk aktivitet
• Mere elevansvar og medinddragelse

Positivsiden: 

• Rene toiletter
• Søde voksne
• Tryghed i klassen
• Tilgængelige drikkevare
• Tæpper at putte sig i 
• Møblerne er ok

3 elementer udvalgt med særligt fokus fremadrettet

Her gør vi det godt:

• Trivselssamtalerne er rigtig gode - her oplever eleverne at de har et godt sted, hvor de bliver hørt, og der bliver taget hånd om det der er nødvendigt. 
• Toiletterne er rene og det har stor betydning for daglig trivsel
• De voksne er gode, de lytter og de hjælper. 

Her oplever vi udfordringer:

• Udearealerne er mangelfulde og dårlige. Der er intet at lave og det er svært at få brugt sig selv og komme af med fysisk energi og uro. Der er for få steder at finde plads til hyggelige fællesskaber. 
• Det er et stort problem at der mangler gardiner i den nye skolebygning. Lyset betyder, at det er svært at se tavlen og egen PC. Eleverne kan ikke undgå at rammes af solens stråler i solskin, de bliver blændet og det bliver varmt. Desuden er det meget forstyrrende at der er så meget aktivitet ude foran vinduerne, uden at det kan skærmes. Det er både egne unge og fremmede kan kigge på dem og det er ubehageligt. 
• Eleverne vil gerne afvikle spisning i kantinen på en anden måde end klassevis på to hold. De vil gerne have medindflydelse på hvem de kan spise med, også på tværs af klasserne. 

Ovenstående er generelt fremhævet af den samlede elevgruppe på forskellig vis. 

Andre bemærkninger til resultatet af kortlægningen

Der er et udpræget ønske om mere medinddragelse og et ønske om at kunne komme til orde fx i klassens time. Men det ønsker eleverne etableres uden en egentlig handleplan herfor. 

 

Sådan har vi kortlagt elevernes undervisningsmiljø 

Beskriv anvendte metoder og værktøjer 

Undervisningsmiljøvurderingen indeholder afsnit om det fysiske, psykiske og æstetiske miljø på den interne skole på Fårupgård Ungecenter.
Den fysiske del er beskrevet af ledelsen og en repræsentant fra pædagogiske personale. 
Den psykiske del er udarbejdet på baggrund af undersøgelser foretaget i de enkelte klasser, Klasserne har drøftet følgende spørgsmål. 

Hvad er et undervisningsmiljø? 

• Beskriv forskellen på et godt og et dårligt undervisningsmiljø? Du må gerne komme ind på både de fysiske forhold og samværet mellem de mennesker der er.
• Fortæl derefter hvordan du vurdere de fysiske forhold her på skolen. 

Trivsel:

• I hvor høj grad oplever du at der er fokus på den enkelte elevs trivsel i din klasse? 
• Hvad gør personalet konkret for at sikre sig at du trives? 
• Får du hjælp til a løse konflikter med andre unge? 
• Føler du dig tryg? 

Forhold til personalet: 

• Hvad syntes du om undervisningen?
• Får du den hjælp du har behov for i skolen? 
• Er der tilstrækkelig hjælp at hente? 
• Kan du lide én eller flere af personalet i skolen? 
• Har du tillid til at personalet i skolen vil dig det godt? 

Støj og uro:

• Er der larm i undervisningen?
• Har du brug for ro til at lære? 
• Hvad gør du for at skabe ro?
• Er der steder du kan finde ro, hvis du har brug for det? 
• Kender personalet til dine behov og hjælper de med at opfylde dem? 

Medindflydelse: 

• Oplever du at lærerne lytter til elevernes ønsker om emner, ture og fagligt indhold i undervisningen? 
• I hvor høj grad, skala 1-10 (1 er lidt, 10 er meget) kan du påvirke følgende? 
  Årsplaner
  Undervisningsforløb
  Pauseaktiviteter
  Trivselsarbejde
  Ture ud af huset

Sådan vurderede vi kortlægningens resultater

Hvordan gjorde vi og hvem deltog i vurderingen?

Vi har nedsat et udvalg bestående af 3 personaler fra det pædagogiske personale og 6 repræsentanter fra ungerådet til at se på, beskrive og vurdere det samlede undervisningsmiljø. 
Vi har suppleret hinanden i den fysiske beskrivelse af skolen. 
Vi har vurderet de indkomne besvarelser og sammen fundet 3 positive elementer, som beskriver den positive side af skolen og 3 elementer, som vi ønsker at ændre/udvikle. 

De elementer i undersøgelsen, som ønskes udviklet/ændret sendes videre til behandling, hvor vi finder ud af hvordan der bedst tages hånd om udfordringen. 

Beskrivelse af det fysiske undervisningsmiljø 

Skolen er fysisk placeret som 2 af 8 bygninger på en stor døgninstitution i Jelling. I de øvrige bygninger bor de unge, ligesom der er en del plads afsat til administration og køkken for den samlede institution og vi deler en hal og en bygning vi bruger til værkstedsfaciliteter til håndværk og design. 
De samlede bygninger stammer fra en tidligere Herregård og skolens bygninger er knopskydninger gennem en lang udvikling, hvor den oprindelige funktion fra Herregård, til beskæftigelsestilbud, kursus lokaler mv. er blevet til rammen for en skole. 

Skolen råder over 6 klasselokaler i forskellig størrelse og 4 grupperum. Derudover er der fællesområder med plads til stillesiddende aktiviteter og med mulighed for at spille bordtennis, bordfodbold og bruge det interaktive redskab active floor i både pauser og undervisning. Vi har et særskilt lokale som bruges til naturfags undervisning, vi har et læsevejledningslokale der kan bruges 1:1 undervisning og samtalerum og vi har et PC-rum med adgang til maskiner, som kan køre større IT-programmer. 
Herudover er der gangplads med bibliotek og små siddekroge. Der er personalets forberedelsesrum, et tekøkken og et lederkontor. 
Der er fordelt, i de to bygninger 4 elevtoiletter opdelt mellem køn og 3 personaletoiletter. 

I alle klasser findes interaktive tavler, samt et whiteboard. Alle elever får udleveret en pc, som de låner og har til brug i skolen, så længe de er elever her. Hovedtelefoner til at lytte til musik og afskærmning af lyd er ligeledes en mulighed for alle elever. 

Klasserne er indrettet med skolemøbler bestående af elevarbejdspladser med enmandsborde og en hård stol, som kan vippe og dreje i sædet. Der er ligeledes gruppeborde i alle klasser. Der er reoler og skuffemøblement tilgængeligt for både elevejendele og fælles materialer. Der er 6 kuglestole til den samlede skole, som dels står i klasserne og dels i fællesrum. 

Lokalerne fremstår med brugsspor og enkelte steder med slid. Der er flere steder ophængt elevproduktioner og det er trods de utraditionelle skolebygninger tydeligt, a du befinder dig i en læringsramme. 

 

Sådan lavede vi handlingsplanen

Beskrivelse af fremgangsmåden, og hvem der var med til arbejdet

Ved gennemgang af det samlede materiale der er udarbejdet i forbindelse med undervisningsmiljø vurderingen, valgte eleverne 3 elementer, som de mente krævede handling. Vi bredte udfordringerne ud for bedre at forstå dem og blev enige om i hvilket regi de bedst kunne viderebehandles. 2 dele, behov for gardiner og udvikling af udearealer skal videre til behandling i Ungerådet og medindflydelse i spisesituationen, skal behandles i skolen i et udvalg som specifikt skal tage sig af denne udfordring. Der skal i hver klasse vælges en repræsentant ind i dette udvalg og Julie, som er lærer i 3/4 klasser bliver personalerepræsentant i udvalget. 
Desuden satte vi tid på delopgaver så vi har noget konkret at forholde os til, og følge op på, både for at få noget i gang og så vi kan lave en opfølgning på udfordringerne. 

Handlingsplan

1. Succes eller udfordring, som arbejdes med, herunder målgruppen:

• Medindflydelse i afvikling spisesituationen. Eleverne skal opleve sig hørt og medindtaget i afvikling af spisesituationen. 

Indsats: 

• Frokostudvalget skal arbejde med afvikling af spisesituationerne. Der skal tages hensyn til forskellige behov: 
  Deltagelse i et fællesskab
  Mulighed for rimelig ro
  Adgang til spisning for alle både elever og personale af mindst 15 min. varighed

Ønsket mål for indsatsen:

• At der findes en løsning for spisesituationen som eleverne oplever de har indflydelse på. 
• At alle elever har mulighed for deltagelse i spisesituationer med de behov de har. 

Ansvarlig:

• Julie Fog-Møller

Tidsplan (start/slut og evt. deadlines): 

• Første prøveperiode på en ny løsning skal kunne træde i kraft tirsdag d. 2.april 2024. 

2. Succes eller udfordring, som arbejdes med, herunder målgruppen:

• Gardiner til afskærmning af lys og udefrakommende stimuli i den nye skolebygning. 

Indsats:

• Udfordringen skal rejses i ungerådet og herfra sendes videre hvor der kan findes penge og træffes beslutninger. 

Ønsket mål for indsatsen:

• At der kommer gardiner til afskærmning i den nye skolebygning

Ansvarlig: 

• Ulrikke har sendt punktet videre til behandling i ungerådet 26. februar 2024 

Tidsplan (start/slut og evt. deadlines): 

• Der skal være gardiner monteret til kommende skoleårs opstart, august 2024. 

3. Succes eller udfordring, som arbejdes med, herunder målgruppen

• At udearealer indbyder og skaber mulighed for leg, hygge og fysisk udfoldelse. 

Indsats: 

• Der skal etableres udemiljø, som både giver mulighed for leg og fysisk aktivitet og skaber opholdskroge uden røg. 

Ønsket mål for indsatsen:

• At der opleves et lækkert udemiljø til brug i både skole- og fritid. 

Ansvarlig: 

• Ulrikke har sendt punktet videre til behandling i ungerådet 26. februar 2024. 

Tidsplan (start/slut og evt. deadlines):

• Der skal være påbegyndt en proces med fysisk at etablere et udeområde inden 1. august 2025. 

Sådan har vi udarbejdet retningslinjer for opfølgning på handlingsplanen

Hvordan gjorde vi og hvem var med til at lave retningslinjer

Vi har sat datoer på hvornår opgaverne skal i gang og være i proces. 
Vi vil følge op i forbindelse med procesdatoerne, det gør vores skoleleder Ulrikke. Vi holder et miljømøde/opfølgning efter hver datoopfølgning, så alle er med på at der er gang i det der skal. 

Vores retningslinjer for opfølgning på handleplanens indsatser 

1. Opgave i opfølgningen
- Medindflydelse i afvikling af spise situationen

Hvem står for opfølgning?

• Ulrikke får materiale fra Julie, med en oversigt og plan for første prøvehandling. 

Hvornår?

• Senest 20. marts 

Hvordan udføres opgaven? 

• Ved et møde mellem Julie og Ulrikke. Proces aftales, prøveperiode afklares og opfølgning lægges i kalender. 

2. Opgave i opfølgningen
- Udearealer

Hvem står for opfølgning? 

• Ulrikke

Hvornår?

• 20. februar 

Hvordan udføres opgaven?

• Ved udsendelse af dagsorden til ungeråd kontrolleres om punktet er på. 

3. Opgave i opfølgningen
- Gardiner

Hvor står for opfølgning? 

• Ulrikke 

Hvornår?

• 20. februar 

Hvordan udføres opgaven?

• Ved udsendelse af dagsorden til ungeråd kontrolleres om punktet er på. 

 

Undervisningsmiljørådsmøde 10/4 kl. 8:20 opfølgning på første tiltag. 
Nye delopfølgninger aftales og der laves tillæg til ovenstående plan, sådan kommer punkterne i proces til de er fuldt i mål og etableret til gavn for alle elever.