Ydelsesbeskrivelse

Ydelsesbeskrivelsen er en detaljeret gennemgang af tilbuddet på Møllen.

Tilbud

Møllen, Fårupgård Ungecenter, Fårupgårdvej 5, 7300 Jelling

Lovgrundlag & Bevillingsgrundlag

Fra 12 til 18 år i henhold til 

Barnets lov § 43 nr. 6
Barnets lov § 32 nr. 2

Folkeskoleloven § 3 stk. 2

Kerneydelse

Der arbejdes ud fra en miljøterapeutisk tilgang. De unge støttes i de daglige gøremål og får længerevarende behandling med henblik på udvikling af øget selvstændighed og social formåen samt træning i almindelig daglig livsførelse (ADL-træning). Vi ser den enkelte unge som unik med individuelle behov knyttet til sine udfordringer.

Vedrørende den unge:

  • Ugesamtale med en primærpædagog
  • Tilpasning af indsatsen i forhold til den enkeltes nærmeste udviklingszone
  • En struktureret hverdag præget af overskuelighed og genkendelighed
  • Guidning og støtte til almindelig daglig livsførelse
  • Støtte til aktiviteter på og uden for institutionen
  • Mulighed for psykologisk samtaleforløb, psykoedukation, NADA-behandling og MI-samtaler.

Vedrørende samarbejde med myndigheder:

  • Indskrivningsmøde med afklaring af opgave og forventninger
  • 2 årlige opfølgningsmøder med ICS statusrapport
  • YLS/CMI 2.0-screening
  • Løbende orientering om uforudsete hændelser
  • Løbende evaluering af indsatsens omfang i forhold til ydelsesstruktur.

Vedrørende samarbejde med familie/netværk:

  • Forbesøg
  • Indskrivningsmøde
  • Fastlagte forældresamtaler med en primærpædagog mindst 1 gang ugentligt
  • Aftaler om besøg, weekender og ferier.
  • Hjemrejsekontrakter
  • Løbende orientering om uforudsete hændelser
  • Statusmøde min. 2 gange årligt.

Øvrige udgifter under opholdet, som er inkluderet i taksten:

  • Tøj- og lommepenge efter KL takster
  • Kost
  • Medicin
  • Transportudgifter med offentlig transport i forbindelse med hjemmebesøg/hjemmeweekend 2 gange månedligt.