Velkommen til Godset Akut

Godset Akut er behandlingsafdeling med plads til unge, der er kriminalitetstruede eller idømt en ungdomssanktion under Fase 2-ordningen.

Målgruppen

Målgruppen på Godset Akut er normaltbegavede unge i alderen 12-18 (23) år. De unge på afdelingen er kendetegnet ved at være kriminalitetstruet eller dømt med en ungdomssanktion eller ved Ungdomskriminalitetsnævnet. De unge har typisk også misbrug og/eller socio-emotionelle vanskeligheder.

Målgruppen omfatter unge med:

  • Personlighedsforstyrrelse

  • Adfærdsforstyrrelse

  • ADHD

  • Udadreagerende adfærd

  • Misbrugsproblematikker

  • Kriminalitetsproblematikker

  • Rømningshistorik

Mål med indsatsen

Afdelingens mål for de unge er, at de kommer væk fra risici i deres nærmiljø, som har været en medvirkende faktor til den unges problemstillinger.
Afdelingen har fokus på at inddrage den unge i sit eget liv i det omfang, den unge kan. Målet er, at den unge med tiden får en større grad af indre styring.

Pædagogikken

Der arbejdes med en kognitiv og adfærdsterapeutisk pædagogisk tilgang med udgangspunkt i miljøterapi. Fokus er på adfærd, problemløsning, ansvar samt tryghed og omsorg. De unge har hver en individuel behandlingsplan, som personalet arbejder ud fra. Fælles for arbejdet er, at der er struktur og tydelige rammer, som er med til at sikre en forudsigelig hverdag og ro for de unge.