Ydelses­beskrivelse

Ydelsesbeskrivelsen er en detaljeret gennemgang af tilbuddet på Godset.

Tilbud

Godset, Fårupgård Ungecenter, Fårupgårdvej 5, 7300 Jelling

Lovgrundlag & Bevillingsgrundlag

Fra 12 til 18 år i henhold til

Barnets lov § 43 nr. 6
Barnets lov § 32 nr. 2

Folkeskoleloven § 3 stk. 2

Kerneydelse

Der arbejdes med udgangspunkt i en kognitiv og adfærdsterapeutisk pædagogisk tilgang med afsæt i miljøterapi, hvor der er fokus på adfærd, problemløsning, ansvar samt tryghed og omsorg. De unge har hver en individuel behandlingsplan, som personalet agerer ud fra.

Vedrørende den unge:

  • Tilpasning af indsatsen i forhold til den enkelte unge og dennes nærmeste udviklingszone
  • En struktureret hverdag med høj forudsigelighed.
  • Guidning til almindelig daglig livsførelse
  • En hverdag med mulighed for fysisk aktiviteter
  • Mulighed for psykologisk samtaleforløb

Vedrørende samarbejdet med myndigheder:

  • Mulighed for for-besøg
  • Behandlingsoplæg vedrørende den unge
  • Indskrivningsmøde med afklaring af opgaveløsning og forventninger
  • 2 årlige opfølgningsmøder med ICS status
  • YLS/CMI 2.0-screeening
  • Orientering om uforudsete hændelser

Vedrørende samarbejdet med familie/netværk:

  • For-besøg
  • Indskrivningsmøde
  • Fastlagt ugesamtaler med forældre og den unge
  • Aftaler om besøg, weekender og ferier
  • Orientering om uforudsete hændelser
  • Statusmøder 2 gange om året

Øvrige udgifter under opholdet, som er inkluderet i grundtaksten:

  • Tøj- og lommepenge efter gældende regler
  • Kost
  • Medicin
  • Transportudgifter med offentlig transport i forbindelse med hjemmebesøg/hjemmeweekend 2 gange månedligt.
  • Kørsel i forbindelse med fritids interesser/sport i nærområdet

Almindelig døgntakst:

Taksten omfatter den daglige behandling på afdelingen, som består af i alt 8 unge med lignende vanskeligheder. Den unge skal indgå i den daglige struktur på afdelingen. Behandlingen omfatter, at den unge opnår en god døgnrytme via strukturen på afdelingen, almindelig miljøterapi, guidning i hverdagen. Der holdes en ugesamtale hver uge med den unge og en med den unges forældre. Derudover ADL træning, almindelig sund og varieret kost, NADA, YLS/CMI 2.0-screening, intern psykolog samtaler og vågen nattevagt.